|
Om FTU Boghandel |
FTU Boghandel er stiftet i 1985 og har oprindeligt fungeret som studieboglade på Aarhus TECH (Aarhus Tekniske Skole.) Siden er der udvidet med afdelinger på Århus Erhvervsakademi i Viby J samt TRADIUM (tidl. Randers Tekniske Skole).
Vort udgangspunkt har således været papirvarer og bøger til de Tekniske Uddannelser, Teknonom, Laborant og HTX.
Siden 1989 har vi primært satset på at være eksperter i IT-litteratur. Såvel til undervisning som til professionelt brug. I forbindelse med dette fokus er FTU blevet certificeret forhandler af både CISCO og Microsoft.
FTU deltager hvert år på JAOO konferencen, samt flere større IT events med bogudstillinger og salg.
Med afdelingen på FTU Sønderhøj på Århus Købmandsskole understøttedes denne udvikling med tilføjelse af fag som Markedsøkonomi, Business og genrelle Ledelseskurser.
I 2008 åbnede vi vores foreløbigt nyeste butik i Randers hvorfra vi betjener beslægtede uddannelser fra butikken på Vester Alle.
Foranlediget af vores samarbejde med over 50 uddannelses institutioner landet over har det vores højeste prioritet at være ajour med informationer om nye udgaver, udgåede bøger og andet af relevans for underviserne.
Det er vores politik at yde et stort servicearbejde. Herunder at skaffe bøger til gennemsyn og skaffe alt tilgængelig viden om de relevante bøger. Herunder E-bøger, Print-on-demand og specialtryk.
|